Optikerhøjskolen • Vester Allé 26 • 8900 Randers C • tlf: 87 100 474 • e-mail: dcovs@dcovs.dk
   

Studiestart: Mandag den 3. september 2012

   
Startside
Skolen
Om studiet
  At være optometrist
For studerende
  Bolig i Randers
  Åbent hus
 

 


logo

Uddannelsen til Professionsbachelor i Optometri udbydes i partnerskab mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

 

 

At være optometrist

Der kræves autorisation fra Sundhedsstyrelsen for at kalde sig og virke som optometrist. Autorisation kan søges efter gennemført uddannelse til optometrist. Uddannelsen er en mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Professionsbachelor i Optometri.

Optometristens kerneydelser / topkompetencer er:
· Synsundersøgelse, udmåling og korrektion af synsfejl.
· Tilvirkning af briller, kontaktlinser og andre optiske hjælpemidler til korrektion
af synsfejl.
· Rådgivning og vejledning af patienten ved valg af synshjælpemiddel.

Optometristen skal kunne kende det syge øje fra det raske og henviser personer til læge, øjenlæge eller anden sundhedsperson, hvis der observeres behandlingskrævende sygdom.

Optometristen kan til behandling af visse binokulære samsynsproblemer tilbyde særlige træningsprogrammer til supplement eller erstatning for en optisk korrektion.

Optometristen kan medvirke til forbedring af arbejdsmiljøet gennem rådgivning om arbejdspladsens synsmiljø, samt ved tilvirkning af særlige arbejdsbriller.

Optometristen varetager i samarbejde med øjenlæge optisk rehabilitering af svagsynede.

Typiske arbejdspladser
De fleste arbejdspladser er i optikforretninger.
Optikerbranchen er sammensat af mange små og mellemstore virksomheder samt nogle få meget store virksomheder (frivillige- og kapitalkæder) fordelt på mange mindre arbejdspladser.

Nogle optometrister har ledelses og/eller administrative funktioner.

Nogle optometrister er ikke butiksansatte, men klinisk ansat fx hos øjenlæger, på sygehuse ol.

En mindre del af arbejdspladserne findes i den offentlige sektor, fx på Statens Øjenklinik og kommunernes hjælpemiddelcentraler

Nogle optometrister arbejder som selvstændige konsulenter eller som konsulenter for leverandører, brancheorganisationer, det offentlige mm.

Der forventes vækst i antallet af kliniske arbejdspladser.

Beskæftigelsesmuligheder
Krisen kradser også hos optikerne, arbejdsløsheden er dog fortsat ret lav. En del nyuddannede tager job i Norge, hvor der fortsat er mangel på optometrister, og hvor danske optometrister er i høj kurs.

Der er gode muligheder for at blive selvstændig.

Begyndelseslønnen for den nyuddannede optiker er mindst ca. 28.000 kr. pr. måned men typisk 30 - 33.000 kr. pr. måned (lønstatistik 2009).

Chefoptikere tjener mellem 34.000 kr. og 55.000 kr. pr. måned (2009).